from Denmark ...
Salsa Loca
 Start    Press The band Reviews    Photos   Video   Music    Calendar Newsletter Booking   Salsa links Other links   Experience this site in Danish


Featured dancers
(This page is soon available in English)
 
 Top The Salsa Dancers at the summer concert in the Tivoli Gardens 2002
 
  På Plænen i Tivoli lørdag d. 17. august 2002 havde Salsa Loca æren af at gøre brug af de nedenstående skrappe salsadansere.

Se desuden de mange fotos fra koncerten taget af Lars Nybøll og af Nana Hee Jepsen.




Juan & Dainerys
Photo: © Nana Hee Jepsen
  Juan Armand Cureaux & Dainerys García Hernandez:

Juan & Dainerys er fra Cuba og eksponenter for de typiske cubanske dansestile, såvel den tætte pardans son, som rueda de casino og specielt den mere show-prægede variete-stil, som den danses på cuba - og af Juan & Dainerys!

Juan & Dainerys har været tilknyttet det daværende københavnske salsatek Columbus som showdansere og regelmæssigt optrådt med egne shows, mens de nu fast optræder på Café Mandela.

Sammen har de udviklet dansen Azucar, der ses mange steder.
Hjemmeside: Salsazucar




Charlie Photo: © Nana Hee Jepsen   Charlie Pedro Ibanez:

Cubanske Charlie, der bor i Danmark, danser i Tivoli sammen med Juan, Dainerys & Trine. Charlie er eksponent for den moderne kraftfulde cubanske salsastil, men behersker også såvel show-dans som den folkloristiske rumba.

Charlie er en mester i at få kvinden til at se godt ud på dansegulvet!




Trine Louise Koch
Photo: © Nana Hee Jepsen
  Trine Louise Koch:

Trine er dansk, har danset cubansk salsa siden 1994, og er en af landets dansemæssigt mest kvalificerede danske damer, når der skal danses cubansk. Hun har studeret salsa og diverse andre cubanske populærdanse på Cuba - herunder den afrocubanske rumba. Hendes særkende er en dejlig sødmefyldt og feminin måde at danse på - med vuggende hofter og et stort dejligt smil.

Hun har danset ved flere store koncerter - blandt andre med Afro-Cuban All Stars i Vega og på Roskildefestivallen - og medvirkede i 1998 i rumbaforestillingen "Huellas entre dos Mundos".

Trine startede i 1997 'Salsa Havana - Københavns Dansecenter for Cubansk Salsa', hvor hun selv underviser.




Sergio & Angelika Photo: © Nana Hee Jepsen   Sergio Bedoya & Angelika Nallino:

Når Sergio & Angelika danser sammen er legen i centrum. Nyd dem!

Sergio:
Sergio er columbianer, og har boet i Danmark siden 1993. Han har undervist i salsa siden han kom og er blevet en af landets populæreste undervisere, hvilket det daværende salsatek Columbus på Nørrebro og nu Latin Quarter på samme adresse samt kultur- og undervisningscentret Rytmisk Center på Vesterbro nyder godt af.

Sergio er tidligere skandinavisk, tredobbelt dansk og israelsk(!) mester i salsa, og hans stil er sydamerikansk med elementer fra såvel cubansk som amerikansk salsa.
Han var blandt landets første salsa-DJs, og har siden 1998 været en populær bestyrer af DJ-pulten på det daværende salsatek Columbus og nu på dets arvtager Latin Quarter.

Angelika:
Angelika er dansk-italiener, har kun danset salsa siden 1998, og er i konkurrencesammenhæng endnu et ubeskrevet blad. Men tag ikke fejl: Hun danser, så ikke et øje er tørt hos husarerne! Hendes stil er overvejende sydamerikansk, og hun har deltaget i flere salsashows.

Ud over salsa, danser hun bachata i dansegruppen Fusion Latina samt samba og merengue. Hun kan ofte nydes på arbejde bag baren - og på dansegulvet - på det populære københavnske salsatek Latin Quarter.




Sara   Sara í Dali Hedeland & Ramon Arturo Christiansen:

Når Sara & Ramon danser sammen er der dømt leg, og Ramon er tillige rigtig god til at udnytte Saras gode drejeteknik.

Sara: Sara er pæredansk, en teknisk meget velfunderet og alsidig danser, og en af landets skrappeste til at følge herren uanset om det er sydamerikansk 'gang-i-den'-salsa, der danses, eller New York-style med masser af dobbelte og tredobbelte drejninger.

Sara er tillige en dygtig underviser, hvad hun demonstrerer på sine egne hold - og for begyndere på Café Kellerdirk.
Sara er initiativtager til de populære latinamerikanske aftener på Café Kellerdirk mandag (salsa) og torsdag (latinotek), hvor hun er DJ.

Ramon:
Ramon er Venezuleansk født, men er opvokset i Danmark. Han er autodidakt, og hans meget personlige stil kan med lidt god vilje betegnes som sydamerikansk, men med kraftige elementer fra såvel cubansk som amerikansk salsa.
Han har tidligere danset breakdance og hip-hop, men det var merenguen, der var indgangen til salsadansen.

Ud over salsa, danser han bachata i dansegruppen Fusion Latina. Ramon er tillige en populær salsa-DJ - og kan ofte ses og høres i rollen som afløser for Sara på Café Kellerdirk.

 
To the top of the page To www.salsaloca.dk (English)